1414.   årgang nr. 5 maj 2002 

Redningen af jøderne i oktober 1943 og dagens Danmark

Sofie Lene Bak (2001): Jødeaktionen oktober 1943. Forestillinger i offentlighed og forskning. København: Museum Tusculanums Forlag

Redningen til Sverige af størstedelen af de danske jøder i oktober 1943 er en af de nationale begivenheder, som danskere og udlandet ofte fremhæver som et eksempel på altruisme og en speciel dansk mentalitet. Begivenheden har således en væsentlig mængde mytestof tilknyttet og bruges desuden som politisk redskab. Det seneste blev tydeliggjort, da statsminister Anders Fogh Rasmussen i Washington Post d. 29. marts, 2002, blev citeret for at nævne redningen af jøderne som et eksempel på at "Danes have a long history of tolerance of other religions and lifestyles,…".

"Consensus among historians has changed during the past few years." – Bak, 2001:177

Redningen af de næsten 7.000 jøder i oktober 1943 er blevet et omstridt emne i nyere historisk forskning og det er disse nye antagelser, som Sofie Lene Bak (SLB) præsenterer og diskuterer lødigt i sin bog.

Diskussionen går i al sin væsentlighed ud på at bestemme hovedaktørernes motivation for og rolle i tyskernes planer for "den endelige løsning" i Danmark i 1943, samt at afdække baggrunden for den støtte i befolkningen, som redningen forudsatte. To af de vigtigste aktører - Werner Best (Tysk rigsbefuldmægtiget i DK) og G.F. Duckwitz, der i manges øjne var manden der i tid advarede jøderne i DK om den forestående fare - og deres rolle er af nyere historikere blevet stillet i et anderledes og mere kritisk lys end tidligere. Efterkrigstiden var entydig i sin dom: Werner Best blev tildelt dødsstraf i 1948, hvorimod Duckwitz efter krigen blev Tysklands ambassadør i DK.

I Baks bog og andre nyere forskningsbidrag ser situationen unægtelig mere nuanceret ud. Det var Werner Best, overbevist nazist, SS-general og Hitlers direkte udsending, der indirekte advarede jøderne. Han fortalte Duckwitz om den forestående aktion og gennem ham nåede budskabet i tide frem til både de socialdemokratiske ledere og Mosaisk Trossamfund. På den måde sikrede Best sig (efter Hitlers ordre) et "jødefrit" Danmark og undgik samtidigt den opstand som en deportation eller internering af de danske jøder ville have medført.

"Nu kommer skyggesiderne omsider med." – Seidelin, 2001: 3

Et af kernepunkterne i Baks bog er at den offentlige mening ikke har flyttet sig i takt med forskningens resultater. Det er symptomatisk at antallet af publikationer om emnet er steget kraftigt i 90’erne (s. 176) og med den betydelige mytedannelse der har været om emnet, er der mange grunde til at forskningen har svært ved at slå igennem. Begivenheden står centralt i den danske selvforståelse af opgøret med nazisternes besættelse af Danmark. Nogle af de centrale spørgsmål der er taget fat i nyere tid på er bl.a.:

1. Hvordan var forholdene for mindre privilegerede jøder?

2. Anså de fleste involverede de reddede for danskere snarere end jøder (som et angreb på den danske stat og ikke primært en minoritet)?

3. Var redningen et vendepunkt for modstandsbevægelsen eller ej?

Ingen af disse spørgsmål tager æren fra de mennesker der var involverede i redningsaktionen med de bedste motiver, men det gør nogle instansers og visse personers rolle mere tvetydig. De danske jøder blev jo reddet, men som i al nationalhistorie er der mange interesser på spil i etableringen af den "rette historie" og det er rammende at internationale studier i altruistisk adfærd og Holocaust-forskning ikke har været anvendt af danske historikere: "I det hele taget har opfattelsen af, at den danske situation var væsensforskellig og særegen, forhindret perspektivering i forhold til situationen i andre europæiske lande." (s. 128).

Man fristes til at spørge om danskerne i dag eller i 1943 ville udføre den samme dåd, hvis den truede minoritet ikke blev udgjort af velintegrerede, hvis ikke assimilerede, danske jøder, men var sorte og/eller muslimer? Jeg har min tvivl. Sagt på en anden måde: spørgsmålet er om ikke jøderne et langt stykke af vejen også blev reddet, netop pga. deres forudgående assimilation – de blev simpelthen opfattet som "rigtige" danskere – og at redningen ikke nødvendigvis er et eksempel på en majoritets altruistiske holdning til, i dette tilfælde, en jødisk minoritet?

Med SLBs egne ord: "Den sovende skønhed får ikke lov til at sove, men det eliminerer ikke de positive værdier, redningsaktionen har".

Organisationer med udgangspunkt I Holocaust og jødernes redning:

Humanity in Action (HIA): www.humanityinaction.org

Thanks to Scandinavia (TTS): www.thankstoscandinavia.org

For en oversigt over publikationer om emnet se: www.dchf.dk/danish_aspects_dk/redningen_biblio.html

Finn, Peter (2002). "A Turn From Tolerance. Anti-Immigrant Movement in Europe Reflects Post-Sept. 11 Views on Muslims". I: Washington Post, Friday, March 29, 2002; Page A01. Online version: www.washingtonpost.com/wp-dyn/articles/A33967-2002Mar28.html

Dershowitz, C., Hackford, A. & Landsdorf, M. (1999). "Something Rotten in the State of Denmark: An Examination of the Effects of Danish Nationalism in World War II and its Continuing Evolution in the Rhetoric of Right-Wing Political and Extremist Groups". I: Humanity in Action, Reports of the 1999 Fellows in Denmark and The Netherlands, vol. 1, August, 1999. NY: Humanity in Action. Online version: www.humanityinaction.org/reports1999/10.htm

Høgh-Sørensen, Erik (2002). "Jøders ’redningsmand’ anfægtes". I: Politiken, torsdag d. 28. marts, 2002.

Seidelin, Michael (2001). "Nyt lys over dansk myte – Best bag redningsaktion". Anmeldelse i: Politiken, torsdag d. 11. oktober, 2001. Online version: politiken.dk