Dorthe Refslund Christensen:
Scientology: fra terapi til religion
Scientology: en ny religion

Munksgaard, 1997. 84 sider / Gyldendal, 1997.148 sider.
Anmeldt af Lene Buck, kristendomshistorisk overbygning

Indledning

Titlerne taler for sig selv - det er Refslund Christensens mening at behandle Scientology som en religion, eller i hvertfald behandle dens religiøse sider. Det er faktisk ingen enkel sag at gøre i disse tider, hvor Scientologis påståede religiøsitet bliver diskuteret i alverdens lande, og hvor bevægelsen nærmest er bandlyst i Tyskland - Her er det nemlig blevet besluttet, at Scientology ikke er en religion, men at de kun bruger betegnelsen som dække for deres økonomiske spekulationer. Derfor bruger Refslund Christensen en del tid i bogen "Scientology - fra terapi til religion" på overhovedet at forsvare sit projekt - nemlig at beskæftige sig med de religiøse elementer af bevægelsen, for, som hun skriver i forordet, er det noget kun de færreste kender til pga. mediernes ensidige dækning af bevægelsens gøren og laden. Hun undgår heller ikke den klassiske diskussion - om alle religioner er lige gode og lige gyldige. De indledende sider både forsvarer og undskylder på en måde projektet: "At tage det udgangspunkt for denne bog om Scientology, at bevægelsens lære og praksis er udtryk for religion, er ikke ensbetydende med en blåstempling af samtlige af bevægelsens aktiviteter. Spørgsmålet er ikke: Er Scientology godt eller sandt eller rigtigt, men derimod: Er scientology en religion?" (s.11)

Det indledende kapitel kommer godt omkring de klassiske religionshistoriske spørgsmål: hvordan defineres religion, hvad er nyreligiøsitet etc. Refslund Christensen ender med at komponere sin egen religions-definition til formålet, en såkaldt substantiel definition: religion er et sæt af forestillinger og symboler, der retter sig mod en metafysisk "andethed" , i forhold til hvilken det menneske, der som realitet har denne andethed, kommunikerer og agerer med henblik på et konkret eller abstrakt resultat. (s.17)

Som enhver ordentlig religionshistorisk fremstilling må Refslund Christensen også først beskæftige sig lidt med sit kildemateriale og de forskelle, der er på, hvad bevægelsen selv siger om fx. stifteren L. Ron Hubbard og hvad modstanderne siger om ham, samt problemet med, hvem der i virkeligheden har skrevet teksterne.

Fra Terapi til Religion

Som bogens titel angiver, er dens hovedærinde at følge bevægelsens udvikling fra at være en terapiform til at være en religion, og derfor er der først et afsnit om Dianetikken, dens opståen, dens begreber og metoder, dernæst et om Scientologiens opståen, dens begreber, metoder (og ritualer). Som Refslund selv gør opmærksom på under omtalen af kildematerialet, bruger bevægelsen et meget retorisk sprog, der giver mange ord en ny betydning. Derfor er bogen fyldt med underlige ord og termer som feks. abberation, auditing, clear, engrammer, e-meter, enMEST, GE-væsen, thetan, der bliver brugt af bevægelsen, men Refslund forstår at forklare begreberne kort og klart, og er man stadig i tvivl, findes der en komplet ordliste bagest i bogen.

Bogens hypotese, at der er sket en bevægelse fra terapi til religion, er godt dokumenteret, bla. ved at L. Ron Hubbard efter Dianetikken udvikler en theta-MEST teori, der både er en metafysisk og ontologisk teori med en stærk dualisme, der bliver grundlæggende for Scientologiens forestillinger om verdens fortsatte skabelse - et klassisk religionshistorisk element. Dernæst nyfortolkes dianetikkens forestiling om tidssporet til en slags karma-teori - fra at have været et menneskes tidslinie fra det blev født, bliver det nu en linie uendelig langt tilbage i tiden (op til ca. 468.000.000 år). Teorien om tidssporet bringer både troen på en livscyklus (GE-væsenet og thetanen træder fra en død krop ind i en ny krop) og troen på en slags "metafysisk evolutionisme". Dernæst får bevægelsen en egentlig skabelsesmyte i teorien om "Faktorerne", der fortæller om grundlæggende begivenheder i urtiden. Myten indeholder både en antropogoni, en kosmogoni og en (synde-)faldsberetning - hvorved der også udvikles en hel frelseslære: "Broen til total frihed", som Refslund Christensens sidste afsnit handler om.

Refslund Christensen har selvfølgelig en del komparative elementer i sin bog, hvor Scientologys religiøse træk sammenlignes med klassiske religiøse fænomener - eksempler herpå er: hagiografien omkring Hubbards figur, soteriologien, dualismen, skabelsesmyterne, de esoteriske elementer (Scientologys hemmelige tekster, jf. de gamle gnostiske bevægelser), deres ritualer (Scientology har også navngivnings- og vielsesritualer), deres sygdomsforståelse, karmalære m.m. Som noget særligt har de så deres videnskabelige sprogbrug og evolutionisme-teori, der dog også er religiøse foreteelser i flere andre "moderne" religioner, såsom f.eks. Christian Science.

"Konklusion"

Som sagt viser Refslund Christensen fint de forandringer, der sker i udviklingen for Scientology fra terapi-bevægelse til religion ved at dianetikken omfortolkes, samtidig med at der skabes nogle helt nye teorier. Desværre er der ikke et egentligt konkluderende afsnit i bogen, man kunne godt have brugt mere beskrivelse af, ikke bare om Scientology er en religion, men hvilken slags religion.... Vi hører forskellige steder i bogen religionen beskrevet som: "Scientologys religiøse filosofi" (s.83); "Scientology er en ikke-teistisk frelsesreligion" (s.111); "Scientology er en praktisk religion og en teknisk religion" (s.112) og at Scientology "selv opfatter sig som: Religionernes religion" (s.115). Men hvad siger de mere om sig selv? Hvornår begyndte de at kalde sig en kirke? (Det får man iøvrigt at vide i "Scientology - En ny religion"). Hvornår begyndte de at have vielsesritualer og hvor stor betydning har disse ritualer for bevægelsens medlemmer?

Hvis vi vender tilbage til Refslund Christensens religions-definition, så synes jeg, at nærværende bog på fortrinligvis har vist at Scientology i dens nuværende skikkelse opfylder første del af definitionen, da de har et "sæt af forestillinger og symboler, der retter sig mod en metafysisk "andethed". Men hvad med ritualerne og institutionaliseringen, hvad med de troendes ageren? Vi hører godt nok, at "Den primære religiøse praksis i Scientology er auditing" (s.119), og auditingen er også udførligt beskrevet, men alligevel, der mangler nu noget.

Hvad er scientologers livsfilosofi i praksis (man hører tit, at scientologer ofte har gode, høje stilinger) - hvordan hører det økonomiske aspekt med i den religiøse filosofi etc. Måske har Refslund Christensen gået uden om emnet, fordi det var for betændt af den hetz, medierne har drevet netop mod bevægelsens økonomiske spekulationer, eller måske kommer der endnu en bog, der så behandler disse mere praktiske sider af Scientology? Jeg savner ihvertfald en sådan redegørelse, da jeg mener, at den praktiske side af religions-udøvelsen er lige så vigtig, især hvis man som religionskyndig skal kunne forklare (ikke nødvendigvis forsvare), hvordan Scientologys religiøse filosofi hænger sammen med deres "økonomiske filosofi".
 

"Scientology - En ny religion" (1997)

Denne bog er udgivet i serien "levende religioner - tradition og fornyelse" og er for undervisningen i gymnasiet og HF. Der er flere teksteksempler i denne bog (det er dog stort set de samme, som der refereres til i den første bog); der er omvendt rækkefølge, så afsnittene om kildematerialet og udviklingen fra Dinaetikken først kommer til sidst, fordi det jo først og fremmest er den nuværende religiøse ideologi, der skal beskrives i denne bog, og der er heller ikke på samme måde et polemisk sigte med denne bog. Desværre syntes jeg, at ordforklaringerne er lidt mere rodede i denne udgave, men der er dog også her en ordliste bagest som hjælp. Til gengæld er der lidt bedre og mere pædagogiske forklaringer omkring bevægelsens selvforståelse.